Presse
Danmark
Klaverkunst af højeste karat
Kammermusikforeningen Brage sluttede sin sæson i går med en stor koncert med stjernepianisten Mogens Dalsgaard – et en-mands-show i ordets fineste forstand.
En glansfuld musiker, som samtidig optrådte som en meget indtagende fortæller, der gav et indblik i komponisternes liv og i den biografiske kontekst, som stykkerne hører hjemme i. Det hele gik op i en højere enhed, og Mogens Dalsgaards naturlige og humoristiske måde at fortælle på skabte en atmosfære, som lignede datidens intime salon-koncerter. Fortællingen tjente til at sætte musikken i fokus.
Koncerten bestod af et bredt udvalg af klaverrepertoirets smukkeste værker: Fra Beethovens ungdommelige og muntre sonate op. 14, nr. 1 og Griegs »Bryllupsdag på Troldhaugen« til den østrigske pianist og komponist Friedrich Guldas moderne »Aria« og til Gershwins »Rhapsody in Blue«. Den romantiske periode, som i særlig grad var klaverets stortid, var vel repræsenteret ved f.eks. flere værker af Chopin.
Mogens Dalsgaard er en meget raffineret pianist. Klangen er uendeligt varierende, den musikalske frase høres i sine mindste nuancer, fra det svageste til det kraftigste viser klaveret sine uendelige muligheder, som netop er det, der får musikken til at leve. Stilheden er også en del af musikken, og man hører den som musikkens baggrund, som et åndedræt, som den tankepause, der giver det hele mening. Hans overraskende temposkift giver pludselig musikken en ny karakter – som det var tilfældet i Chopins vals i cis moll, op. 64, nr. 2, hvor disse skift bragte en nuance af humor ind i det ellers vemodige stykke.
Ikke mindre speciel var også Mogens Dalsgaards egen version af Albinonis berømte Adagio for strygere og orgel. Mogens Dalsgaard bevarede i sit spil en form for barok klang, nøgen og enkel, som satte værkets følsomhed desto mere i relief. Klaveret var ligesom skabt til at udtrykke stykkets dybde – både tankemæssigt og akustisk.
Lige så vellykket var en anden speciel version, som Mogens Dalsgaard spillede i koncertens afslutning: En klaverversion af Gershwins »Rhapsody in Blue«, som indeholder både klaverpartiet og den del af værket, som normalt spilles af et jazzband. Naturligvis var det en »tour de force« for selv den mest virtuose pianist, men sagen var, at klaveret (Værkets splendide Fazioli flygel) virkelig lød som et orkester, hvor man ved klangens finesse kunne skelne mellem de forskellige instrumenter.
Mogens Dalsgaards koncert var klaverkunst af højeste karat. Musikken kom til orde i hele sin bevægende skønhed.
Berlingske Tidende:
“.. De fik så en aften med så megen musikalsk kvalitet og menneskelig charme, at den kunne have været sendt direkte i TV og være blevet en redningsplanke for underholdningsafdelingen. Dalsgaard kan med få improviserede bemærkninger sætte musikken i forbindelse med omverdenen. Han fortæller om komponisterne, om spille tekniske problemer, om inspirationen bag musikken – og så udfører han den med fin pianistisk kunnen og en god blanding af klarhed og udtryksfuldhed…”
Frederiksborg Amtsavis:
“..Mogens Dalsgaard er frem for alt klaverløve, der forstår at åbne Liszt´s forunderlige verden – et sydende univers af romantiske følelser,. i forening med næsten uoverstigelige tekniske krav. Her rigtigt udført med brillans uden brillantine og mening uden hysteri. Det glitrede som iskrystaller i to af hans koncertetuder med gesvindte terts og sekst følger, og det stormede med oktaver i hans polonaise i E-dur…”
Vendsyssel Tidende:
“..Hans eget enorme overskud forplanter sig til selv den bageste stol i salen, og man er altid sikker på hver gang han spiller, at få en af årets helt store oplevelser…”
Information:
“..Det er nu ligegodt imponerende at vi her i landet kan mønstre et talent, der så overbevisende kan indfri de enorme tekniske og musikalske krav som Saint-Säens 2. klaverkoncert stiller. Det beviste Dalsgaard til overflod ved torsdagskoncerten…”
Koncert i Nykøbing F.:
Mogens Dalsgaard har udviklet sin egen fine form for formidlingskunst. Den hviler på, at han udelukkende fortæller noget, der er interessant, morsomt eller bevægende, og som ikke er musikken uvedkommende. Til gengæld går han i en stor bue udenom gabende kedsommelige levnedsskildringer eller faglige udlægninger. Selv om Mogens Dalsgaard er søn af en skoleinspektør, ligger det skolemesteragtige ham fjernt, men det anekdotiske, der kan være over hans causerier, illumineres dog netop af den respekt, hvormed han omgås komponisterne og deres musik. Desuden er det tungtvejende, at han spiller musikken der følger efter ordene, så blændende. Det kom ved hans klaveraften i aftes på Orupgaard navnlig til udtryk i en Chopin afdeling, der i høj grad var præget af et personligt udtryk, og af en kvalitet, der kommer af en dyb indsigt i selve klangens alkymi, og som opstår i brændpunktet mellem den tekniske perfektion og det liv, der ligger et eller andet sted i musikken, og som nødvendigvis skal belyses, hvis den skal flytte sig. Det blev overmåde flot demonstreret i vægtige ting som Regndråbepræludiet og Polonaisen i As-dur, men så sandelig også i valsene og nocturnerne.
Men hovednummeret i Dalsgaards formidlingskunst var præsentationen af Debussys “Den sunkne Katedral”, som han først gjorde til et musikalsk eventyr ved at spille kom positionen brudstykkevis til sin mundtlige beretning og derefter præsentere den i en fuldstændig afklaret gennemspilning. Kunstgrebet var, at Dalsgaard her anvendte ordene til at gøre katedralen i Yz til et litterært nummer, og dels til at forklare den impressionistiske stils væsen uden brug af et eneste fagudtryk. I modsætning til, hvad mange af musik pædagogikkens mørkemænd har gjort det gennem tiderne, taler Dalsgaard ikke musikken ihjel. Tværtimod gør han den mere levende gennem sine causerier, og på den måde tvinger han sit publikum til at være gode lyttere. Det er sådan noget, der skaber respekt om den sande musikformidlers metier.”
K.E. Watz
Vendsyssel Tidende:
“..Med det meget store repertoire og store overskud som kendetegner Mogens Dalsgaard, sammensatte han til torsdagens koncert et program bestående af så at sige ene perler; værker som han selv holder mest af, og det tør nok siges, at man mærkede dette. Veloplagt, sprudlende spillede han værker af Beethoven, Grieg, Granados, Debussy, Gershwin, Liszt, gentog for ikke at snyde publikum som ikke kunne få plads til tirsdagskoncerten, fem af Chopin etuderne, og sluttede med bravour med at spille den pragtfulde As-dur polonaise af Chopin…”
Nordjyske Stiftstidende:
“..Mogens Dalsgaard. et verdensnavn også udenfor Danmark. Og samtidig en så varm fortaler for sin musik, at han rev alle med…”
Sverige
Dagens Nyheter, Stockholm:
“..An extremely gifted and brilliant pianist…”
Sydsvenska Dagbladet:
“..The performance of the Carl Nielsen Chaconne, was clean and pure…”
Norge
Aftenposten, Oslo:
“..Mogens Dalsgaard is an immensely talented pianist. He plays with clarity flashes of power, and delicate subtlety…”
Belgien
Le Soir, Bruxelles:
“..A first class pianist and musician…”
Le Figaro:
“..a dazzeling piano technique…”
Tyskland
Allgemeine Zeitung, Freiburg:
“..A musician of the highest pianistic quality….”
USA
St. Paul Dispatc, Minneapolis:
“..He is an undisputed master of his instrument…”
Lincoln Star:
“..Communicates joy to his audience. – A joy to see and hear…”
Monterey Peninsula Times:
“..With his musical inteligence and technical mastery, he is an artist of powerfull impact….”
Arts Outreach, Thomasville, Georgia:
“..Mogens Dalsgaard, a world famous Danish pianist played for 800 Thomasville students at the Thomasville Cultural Center. For many students, Dalsgaard´s performence was the first classical pianoconcert they had ever experienced. In order to help students to develop an appreciation for classical music, Dalsgaard first entranced students with wonderfull stories about several classical composers and pianists. He expanded the students´ understanding of classical music by explaning the background of each piece of music he played. the result was two magical and educational pianoconcerts…”